I går, søndag, var jeg til gymnastikopvisning i Viborg, hvor min venindes datter Tanja går sin gang.
Jeg havde glædet mig meget til at se hende springe og hun havde ikke mindst glædet sig til at jeg skulle komme at se hende.
Ved indmarch kom alle foreningens venner og var med til at skabe en god stemning.
Der var opvisning for alle aldersgrupper.. Her er det de små der viser hvad de har lavet sammen med deres trænere... Dem kunne jeg altså ikke stå for :o)
Efter de små var det Tanjas gruppe der skulle vise hvad de har lært... Men...
... Tanjas første spring gik det galt for hende og hun faldt hårdt ned på madrassen og slog hovedet... Den stakkels pige slog sig og blev meget forskrækket... Hun havde ellers øvet sig meget og var helt klar til at vise det nye spring hun nu kunne... Hun sprang ikke mere på den madras...
Efter hun havde sundet sig var hun heldigvis klar til den rytmiske del...
Det klarede hun rigtig godt..
Efter den rytmiske del var hun og de andre klar til at springe fra trampolin og det klarede rigtig godt, uden hjælp til at komme rundt fra hendes trænere... Da hun kom op til os andre blev der fældet nogle tårer og var nok også lidt flov over en hel sal havde set hende falde... Hun havde bemærket at at der gik et sus igennem publikum og der blev helt stille.
Da alle grupper havde lavet deres opvisning var der afslutning med fælles dans, hvor der kom et godt smil på hendes ansigt igen...
Da vi kom hjem igen ville Tanja gerne vise hvad hun kunne på trampolinen... Heldigvis tror jeg ikke hendes fald gør at hun taber sin entusiasme for sporten... Det er et hit og der bliver øvet hver dag både på trampolinen i haven (som ikke måtte tages ned i vinters) og på gulvet inde i stuen.
En god dag trods en træls start på opvisningen.
